DET LYSEBLÅ VÆRELSE
Minitalkshow, på skrift.


Jeg havde i lang tid siddet med næsen begravet i bøger om Monrad, biografier, disputatser, skønlitteratur, men også bøger fra  hans egen hånd. Jeg  havde efterhånden lært ham så godt at kende, at jeg næsten kunne mærke  ham ved min side, siddende dér med sit lange hvide hår og sit stærke blik, ivrigt studerende de samme bøger som jeg.

Om det nu skyldes  mit begær efter at genoplive en forfar, eller der blot  er tale om et  tilfældigt sammenfald af omstændigheder, så skete der i hvert fald følgende:

Til et selskab møder jeg en bekendt, som fortæller mig, at gamle D.G. af og til viser sig oppe på loftet, i Brøndbyvester Præstegård, i det såkaldt lyseblå værelse. Det er, hvad hun havde fået fortalt engang i 1971, da hun som ung pige blev vist rundt på stedet.

Det er sandt, at Monrad har været præst i Brøndbyvester fra 1869 til 1871. Og det er påfaldende, at  tidspunktet for min bekendtes besøg i præstegården  falder nøje sammen med  hundredåret for hans  afsked med Brøndbyerne, idet han i februar 1871 blev biskop i Nykøbing Falster. Men derfra til at tale om spøgelser! Pure opspind og overtro !

(Her dukker Monrad op og  tager ordet. Senere vil også hans to ældste børn Adda og Viggo komme tilstede). (
Rollelisten )  

Monrad:
Hier irrst  du dich aber, liebe Agnete! Du skal slet ikke være forarget på mine vegne. Thi jeg har personlig altid ment,  der var et liv efter livet. Jeg har altid været nysgerrig efter, hvad dette efterliv havde at byde på. Desuden vil jeg så frygtelig gerne fortsat følge med i historiens gang. Hør bare, hvad jeg har skrevet om disse ting (læser):

"... De Bortdragne kunne følge de Efterlevendes Skjæbner; kunne se deres Tanker, kunne paavirke deres Følelser og Stemninger. Hvorledes, ja det vide vi ikke; men det er vist, i det Mindste vist for mig, at Sjælen, naar den er frigjort fra Legemet, og berøvet Legemets Sandser, maa faa andre Organer, hvormed de træde i Forbindelse med Tilværelsen og med Sjælelivet. Naar jeg gaaer bort .... - og har set min Frelser, paa hvem jeg troer, saa flyver jeg over til Dig og Dine, og seer, hvorledes I har det, og indaander Eder Glæde og gode Tanker. Naar der svæver noget Lyst for dine Øine, som du ikke kan forklare, da maa du vide, at det er mig...."( Brev til datteren Adda i Amerika, Nov. 1882).

Agnete : Okay, okay, så siger vi det. Der er måske mere mellem himmel og jord.Men er det ikke lidt kontroversielt for en teolog at tale om "særlige organer" for livet efter døden?

Monrad : That may be, that may be ! Men bemærk, hvordan jeg på forhånd - og af et ærligt hjerte - har dækket mig ind med ordene "har set min Frelser, paa hvem jeg troer".  

- Godt gået !

- Du skal høre, hvad jeg videre skrev til Adda i juli '83

- Tror du ikke, det bliver for langt for vores læser/tilhører ? Skulle vi ikke nøjes med et link til citatet?

- Hier irrst du dich noch wieder, Liebschen ! Det skal være langt. Du vil jo så gerne gribe dagen og gribe tiden og holde den fangen, så den ikke løber af med dig - sådan cirka har du jo skrevet - og det bedste middel mod tidens hast er kedsomhed. Derfor skal dette være langt og derfor skal mine citater ikke køres ud på et sidespor som disse.....disse gemene links. Nej, citaterne skal være en del af teksten. Kan jeg så få lov at fortsætte ?

- Yes !

- Som jeg skrev til Adda i Amerika:

..."Der er iøvrigt aldeles ikke nogen Fare på Færde. Jeg venter endnu at leve nogle Aar. Gaaer jeg bort, så forlader jeg derfor ikke mine Kjære. Jeg har i Sinde at besøge dig og indgive dig gode Tanker. Det er nu min inderlige Overbevisning, at Kjærlighedsbaandet ikke brydes ved Døden"....

- Og til Viggo i Ny Zealand skrev jeg i april '84 :

..."Dit brev af 28. Februar kom samtidig med Brev fra Adda, Louise, Marie, saa at jeg med samme Post fik Brev fra alle mine fire i Verden spredte Børn.

(Viggo tager brevet fra Monrad og fortsætter):

Var dette ikke besynderligt ? Det var som et Varsel, men Varslets Betydning kan jeg ikke udgrunde. Da jeg netop samme Dag befandt mig ilde og havde Forkjølelses-Feber, saa tænkte jeg et Øieblik: Skulde det idag være din Dødsdag ? Og ere disse fire Breve som en Afskedshilsen til dig ? Men da jeg endnu lever, saa kan det jo ikke have været Varslets Betydning". ...

Agnete: Sig mig, Viggo! Tror du på varsler? Og tror du, det er sandt, hvad der blev sagt om din fars "hjemme-besøg" i præstegården?

Viggo : Skal jeg da fortsat være min faders vogter ? JEG ER FOR TRÆT - SPØRG HAM SELV !

Agnete: Fint nok! Monrad, hvorfor er det lige, at det er Brøndbyvester, du hjemsøger?  Hvorfor ikke et af dine mange andre hjem ?

- Fordi mine to år i Brøndbyvester udgør en helt særlig periode i mit liv.

- Var ikke alle perioder i dit liv noget "helt særligt"? Du var jo "en stormfugl" som bekendt.

Monrad (bliver fjern i blikket): Jeg var netop vendt hjem fra mit eksil i Ny Zealand, hvor jeg havde taget afsked med sønnerne.

Viggo (læser)

...."Og hermed giver jeg dig Gud i Vold og ønsker, at det i enhver Henseende maa gaa dig godt."..(Brev til Viggo inden D.G.s afrejse fra Wellington 8.1.1869).
 

Monrad: Det var ikke let, kan du nok forstå, at efterlade sønnerne derude. Til gengæld havde jeg den store glæde at gense Adda og Niels Christian og lære mine gammelsjællandske børnebørn at kende. Dertil også glæden ved at møde de københavnske venner igen.

Desværre var  Emilie ikke rask. Hun tilbragte lange perioder på kurophold i Hellebæk, sammen med døtrene. Så jeg var meget alene i starten. Tilbragte timer på loftet, i det lyseblå værelse. Et ganske enkelt rum, med vægge af træ. Forestil dig en stor kasse skudt ind på det rå loft. Mindede mig om Ny Zealand, om Karere. Gården blev jo bygget helt i træ.

Agnete: Det lyder ikke til, at der har været meget plads i Brøndbyvester.

Monrad: Tværtimod. Præstegården havde hele tolv gipsede rum, med rigelig plads til min forgængers enke. Hun boede der jo også, sammen med sin familie. I nådsensåret. Eller måske kun en del af året. Nå, det har jeg glemt.
   
- Det er måske derfor, Emilie holdt sig borte den første tid. Selvom det hed sig, at hun var på kurophold. Det ville jeg selv have gjort, holdt mig borte. To præstekoner under samme tag !

- Hmm, det har jeg aldrig tænkt på. Hvorom alting er - for øvrigt, hvorom er det, at alting er ? Hvorom alting er, så var det værelset på loftet, som blev mit tilflugtsted. Deroppe fandt jeg den fornødne arbejdsro.

Det er måske derfor, du ikke kan slippe det værelse. Som den arbejdshest, du var - hele livet. Ja, selvfølgelig var det i studereværelset, ER det i studere-værelset, at du føler dig allermest hjemme. - Men fortæl mig nu lige, hvad det var, du skrev. Om hvordan, du skrev. Om skriveprocessen so to speak.

Monrad (læser) :

 ..."Har skrevet på en lille Piece. Den handler om Politik og ytrer sig om Tidens brændende spørgsmaal. Den skal hedde: Den stille Magt. Jeg er egentlig kommet til at skrive den lille Bog uforvarende. Den lavede sig selv, naar jeg kjørte, naar jeg spadserede, naar jeg laa vaagen og ikke kunne sove. Og da den saa var færdig, kunde jeg ikke være Andet bekjendt end at nedskrive den"... (Brev til Adda i Amerika febr.1882)


Adda (fisker et brev op af tasken og læser):   "....Det vilde være mig saare kjært at opfylde dit Ønske, min kjære Gamle, (det kaldte far mig i sine breve, jeg var jo hans førstefødte, mens Viggo var ældste søn) ... at opfylde dit Ønske,... at skrive en Artikel i "Skandinavia", men jeg har aldrig skrevet og skriver aldrig, uden naar jeg overfaldes af en Tanke, som jeg ikke kan modstaa.  Sørg for at jeg bliver overfaldet af en saadan Tanke, saa skal jeg skrive, ellers ikke".... (Brev til Adda i Amerika jan. 1884)

Monrad : Som I kan høre, har jeg altid været besat af at skrive, eller altid skrevet som en besat. Det sidste antyder, at jeg var gal ! Men VAR Monrad gal ? That is the question . At skrive var mit narkotikum,  men også mit erhverv. Jeg havde på det tidspunkt en fast spalte i Berlingske Tidende og....

Viggo (læser) : ".. naar en Artikel [var] for delicat for min Redacteur, [gik] den lige i Fædrelandet under Mærket 44"(Brev til Viggo i Ny Zealand 8/5.1870)...." På den måde skaffede far sig de hårdt tiltrængte biindtægter. For at nedbringe sin gæld , men også for at hjælpe Johannes og mig.

Agnete: Men prædikenerne, Monrad, hvad så med prædikenerne ?

Monrad: Ja, prædikenerne. Dem tog det mig mærkelig nok lang tid at skrive - hele to dage hver uge. Til gengæld blev jeg så rigeligt belønnet af menigheden. Helt fra København kom man vandrende for at høre mig prædike. Jeg har netop genlæst nogle af disse prædikener. De blev udgivet af den Gyldendalske Boghandel. I l871, tror jeg det var.

Agnete: Jeg har vist et eksemplar stående i reolen.

Monrad: Godt, læs dem ved lejlighed og sig mig så din mening. Kan de overhovedet læses med udbytte idag ? - Ja, jeg var glad for at være de Brøndbyers præst. Hvis ikke Emilie havde været så dårlig og så inderligt ønskede at vende tilbage til Bispegården...ja, så var jeg sikkert forblevet i Brøndbyerne min tid ud.Nu gik det sådan, at både Emilie, og senere også jeg selv, kom til at ende vores dage i Nykøbing Falster, under min anden bispeperiode dernede.

Agnete: Hvorfor forlod du overhovedet Falster i sin tid ? Har du ikke været lidt af en omflakkende person ?

Monrad: Det kan meget vel være. Men i '54 var det nu på grund af mit politiske virke, at jeg blev afskediget. Hvilket for øvrigt rejste en storm af harme i de liberale kredse.

Agnete: Som en fugl i stormvejr - "en stormfugl".

Monrad: Jeg kan høre, du er velbevandret i litteraturen.

Agnete: Jo, jeg har da en del bøger i reolen. Både dem, som du selv har skrevet og dem, som andre har skrevet om dig.

Monrad: Det glæder mig.Men, hvor kom jeg til?Jo, du må ikke tro, at det blev bedre under mit andet bispevælde, rent politisk var og blev jeg en paria blandt lutter højremænd. (læser):

".....Hele min Omgangskreds er fanatisk højresindet, og jeg befinder mig ilde i dens Midte. Saa tyer jeg til mit gamle Værn og siger: Ske din Villie"...(Brev til Adda i Amerika august l885).

Agnete: Hvor jeg forstår dig. Og hvor er jeg  glad for at vide dig tilbage i Brøndbyerne. Nu kender jeg også baggrunden for dedikationen i prædikesamlingen. Jeg har netop fundet bogen frem fra reolen:

"Menighederne
i  Brøndbyvester og øster tilegnes denne Samling af Prædikener med Tak for den Velvillie, hvormed  de have fredet om mit Liv i deres Midte.
Bispegaarden ved Nykjøbing  p. F., den 2den Mai 1871.
D.G.Monrad "

Monrad: Ak, ja, den var dybtfølt, min tak til Brøndbyerne......Mmm, og det var så det. Nu har du fået forklaringen på mine tilbagevendende besøg i det lyseblå loftsværelse. Og hvorfor så egentlig bruge mere tid på min person ? Jeg er jo allerede blevet dissekeret og analyseret på kryds og på tværs, på kryds og på tværs, på kryds og på tværs...... 

                                                         -oOo-

Det lyseblå værelse II


Kilde:
D.G.Monrad - Breve
, Gads Forlag 1969.


19/3.07, sidst rev. 22/11.2012
.
Talkshow

Dobbeltportræt      Monradcitat      Monradcitat II    

weblog    Forside  Digi-talt

Copyright©Agnete Knudtzon 2011