[OLGA]

27. September l863.
(…) Det er rædsomt, jeg ikke ved hvor vi rejse hen, så jeg ikke kan skrive dig vores Adresse i haab om at faa Brev fra dig, men Brevene gaa saa langsomt, saa man maa have lang Tid at løbe paa, tænk dig Olympias Breve med undtagelse af ét i Paris har aldrig endnu naaet mig, jeg antager dog hun har skrevet til mig; men nu vil jeg dog sende dig mit Brev (…) Er Hansens endnu paa Snertinge, det er sandt det kan jo ikke nytte jeg spørger, jeg får jo ingen Svar (…) De franske Aviser vrøvler om Krigen derhjemme, det er rædsomt kan du tro ikke at vide hvordan det staar til, I maa se at forhindre den(…)
Gid mine Øjne, som nu se paa de fortryllende Bjergtoppe kunde fotografere dem her paa Papiret. – Thekla og Kaptajnen sender de kærligste Hilsener, men du ved nok ingen af dem er skrivende. – Vi har været et par gange ved Badesteder et par timer for at se de mange Mennesker, det havde været noget for dig, lille Modedukke, du kan tro der var Fantasikostumer, de er meget dristige her i Frankrig med deres Paaklædning. (Du skulle se Thekla med en lille Trøje, som holder op midt på  Livet (…)
Gid jeg rigtig kunne beskrive dig Bjergene, hvordan de springe frem for hinanden paa alle mulige Leder og rage op over hinanden paa alle mulige Maader(…) men det er umuligt med Ord at gøre dig det anskueligt, man kan ikke forestille sig Bjerge før man ser dem. Men det er sandt, du bryder dig jo ikke om at rejse, saa du har vist faaet nok nu (…)
Sct. Sauveur er en sød lille By, Napoleon og Kejserinden(…)har ladet bygge en Bro over Floden der,(…) det er rigtignok et Kunststykke at bygge en lang stolt Bro over en uhyre Afgrund mellem Klipper, i forgaars var Napoleon her for at se den færdig, han saae meget rarere ud end paa de Portrætter, man ser af ham, men meget ældre og lysere, i Profil var han køn, Thekla og jeg stode ovre i Sauveur på en Altan og nejede for ham da han gik forbi, han saae op og hilste os, finder du ikke vi kunne være stolte, han hilste ikke de andre Damer som brølede ”vive l’empéreur"
(…)  Du skal ikke tale om hvor vi bor for Tiden, det er bedre naar Ingen ved det -  Du må skrive straks  til Toulouse, for vi bliver aldrig længe på ét Sted.



En familiekrønnike     Digi-talt 

Til top

©Agnete Knudtzon 2014