Anadolu Kavagi

ANADOLU KAVAGI

Det sagde vi så til hinanden, igen og igen, mens vi skuede ind i

Sortehavet. Vi kunne ikke blive trætte af det syn og gjorde os

mange forestillinger om, hvad der mon gemte sig derinde derude

i det store ukendte.

 

- Se den lille fiskebåd, sagde vi i munden på hinanden.- Den

kommer lige derinde derudefra. Først er den sejlet derind,

og så har den ligget og fisket derindederude på det åbne hav.

- Et efter vores begreber ret lukket hav, fortsatte vi vores samtale.

Når man sammenligner med Atlanterhavet, ja, og Stillehavet. Selv

Middelhavet er større og mindre indeklemt.

- Skønt kun med to naturlige udgange, tilføjede du,- i den ene

ende Gibraltar, og i den anden ende Ægæerhavet, og Dardanellerne.

- Dardanellerne ?! Men er det ikke...?

- Som ikke er en øgruppe, afbrød du mig. - Og heller ikke nogen

bjergkæde. Et ganske smalt stræde, som fører op til Bosphorus

og det sted, hvor vi står - lige nu.

Sådan gik tiden med forskellige digressioner. Derpå vendte vi

tilbage til det oprindelige emne, den lille fiskebåd, som nu var på

vej hjem- og så alene.

 

Senere ville den lægge til inde ved Eminönü, hvor folk sad på lave

plastiktaburetter og spiste hotdogs med ansjoser og sennep.

Oven over dem lød mågernes skrig og ude fra vandet,

bølgeskvulpet fra de mange færger. Med timers mellemrum hørtes

også muezinernes sang over byen.

 

 

 

 

©Agnete Knudtzon 2011

 

Til top Bosphorus Digitalt Gibraltar

 

Sympatisk(e) svensker(e) IV