Lærken

LÆRKEN

 

Når jeg kommer vandrende ned ad bakken til byen, passerer jeg ofte tre travle kvinder. Alle har de en bog i øret, mens de luger ukrudt foran deres huse. Senere på året binder de roser op. Den tredje kvinde, min nabo, står gerne og river i rallet. Så råber jeg til dem efter tur:

 

- Kan du høøøre mig, Miriam? Kan du høøøre mig, Else-Marie? Og senere:

- Heleeeene! Har du en bog i øret?

 

Men i dag kunne Miriam godt høre mig. Vejret var dejligt, og hun sad på en skammel i det skarpe forårslys, i færd med at fjerne visne blade fra et bed. Lydbogen havde hun endnu i lommen:

 

- Det er en nyere afhandling om landsforrædere, - i Danmark - , lød det nede fra dybet, hvor Miriam havde rejst sig fra skamlen.

 

Det talte vi så lidt om. Jeg skulle jo kloge mig og råbte, at også før Frikorps Danmark havde vi haft landsforrædere i Danmark.

 

- Corfitz Ulfeldt, og... øh....... Flere kunne jeg ikke komme på.

 

Da jeg var på vej videre ned ad bakken til byen, kaldte Miriam mig tilbage. Hun pegede på marken bag mig og råbte:

 

- Det er fordi, jeg vil høre lærken..... deroppe ..... på marken.

 

Jeg vendte mig om og så op på det stykke mark, som lige nu rejser sig stejl og vintergul imod himlen, men som om efteråret altid får mig til at tænke på farven "bister" og på "Pløjemanden vender" af fynsmaleren Peter Hansen.

 

Vi lod et par biler passere forbi, og stod så i tavshed og lyttede efter lærken.

Kort efter genoptog jeg min vandring - ned ad bakken - til byen.

 

26/2.2012, sidst rev. 24.2.2013

Peter Hansen: Pløjemanden vender

 

Farven Bister Fuldens bakker blog

 

Digi-talt Galleri

 

©Agnete Knudtzon 2012