DE SLESVIGSKE  KRIGE 

Foredrag i Løgumkloster Refugium, juni 2011

 

 

Torsdag aften, I. del.

 

Godaften! Jeg er som sagt Ebbe Juul-Heider, det står i programmet, jeg er historiker, det er de to fag, jeg har undervist i i mange år: historie og religion. Så står der også en militærtitel, ja, ja, selvom man ikke kan se det på mig, så holdt jeg op, da jeg blev tres. Det er første gang her, jeg vil beskæftige mig med Slesvig, meget andet end Slesvig, ikke kun dansk historie, men også europæisk historie, Danmark kan kun forstås i en europæisk sammenhæng, ikke krudt og kugler foredrag, men historie, politik, delvis litteratur og kunst, med få eksempler.

 

I aften vil jeg lave en introduktion til de næste dage og til hele emnet, som vil strække sig over resten af dagen i morgen (voldsomt ! Fra kl. 10 formiddag og til kl. 21 aften): punkt. I, II og III. Lørdag drager vi ud, der er madpakker. Søndag, også med madpakker, bus til Flensborg, har de mon sat Istedløven op igen? Mandag slut ved frokost.

 

Jeg har lavet et kompendium, til arv og eje, som man kan tegne og skrive i, det rummer det gennemgående i det, vi vil beskæftige os med. Godt at have noget i hånden - det er mit, ingen tager det fra mig - også med kort: det er her, det skete! Der er også stamtavler. Lige en kommentar: der er ikke tale om kongerøgelse, med al respekt for Billedbladet, nej, indtil 1864, ja,1849, hvor vi får Grundloven, da ligger med et fint ord (jeg har ikke selv fundet på det) magtens legitimitet hos fyrsten, modsat i dag. Det er afgørende for mig at vise: Hvem ejer magten?

 

Vi kender det fra skoletiden: Danmarks fjende nummer et var Hertugen af Augustenborg, og Prinsen af Nør, de var nogle skrækkelige forrædere, som mente at have et legitimt krav på den danske krone.

 

I får ikke kompendiet endnu, for så begynder I bare at bladre!

 

Vi skal beskæftige os med et samlet tidsrum i Europas historie, i hvert fald 1789 – 1849. I 1789 blev en udvikling sat i gang. I samme tidsrum er der to strømninger i Danmark, ja, i hele Europa.

 

Den første er et krav om et element af folkestyre, den anden strømning er det nationale.

 

Jeg bruger bevidst skellet 1789.  Sorø Klosterkirke, blandt mange ting: man går op, derop, og så til venstre, der har vi Ludvig Holbergs sarkofag, han var dansker, som vi alle ved, sluttede som baron. Sagde jeg dansker? Jeg har også været i Bergen, han er født i Bergen. Hvad var han? Var han norsk, var han dansk? Svaret er, at det var ligegyldigt – i første halvdel af 1700-tallet er det nationale ikke et tema. Var han dansk? Var han norsk? Nej, han var kongens undersåt.

 

En kendt dansk søhelt: Var han dansk? Ja. Var han norsk? Ja. Han var kongens undersåt.

 

Pointen var, at de var kongens undersåtter.

 

Struensefilmen i TV. De taler jo tysk. Jamen, det gjorde de jo. Ikke fordi de var fjenden, eller de forkerte, det gjorde man bare.

 

De 3 Tenorer, havde jeg nær sagt: Bernstorff, Schimmelmann og Moltke. Ingen af dem talte dansk.

 

Kunne man styre Danmark, og så tale tysk?

 

Det interessante er, at det nationale fødes ud af napoleonskrigene, fra 1789 til 1815, i dette tidsrum fødes, udvikles og udbredes den nationale ide til det meste af Europa. Det bliver den markante dagsorden i Europa: jeg er hollandsk, jeg er svensk, etc., og det kan ikke skrues tilbage igen. Det nationale er ikke noget nyt, læs Saxo, han kan f.eks. ikke lide dem, der taler tysk, så selvfølgelig har man også kendt det før.

 

Jeg udnævner den nationale strømning og folkestyrestrømningen til at være strømninger, der sætter dagsordnen helt op til 1945.

 

I Danmark kommer de to strømninger til at betyde dramatiske ændringer, den første, den 5. juni 1849, hvor vi går fra enevælde til et element af demokrati, den anden sprængte med dramatisk kraft Helstaten. Efter 1864 er der ikke mange, der har andet end dansk som modersmål.

 

Hvis man tager – vi har et begreb, der hedder Helstaten. Og Helstaten, det er det modsatte af Nationalstaten, det er det overnationale. Ultrakort: indtil 1814 (hvor vi mister Norge) går Helstaten oppe fra Lofoten, Svalbard, så går den helt ned til Altona, incl., men excl. Hamborg. For ikke mange måneder siden var jeg dernede, og der er stadig en ide om, at Altona er lidt finere end Hamborg: guldkysten med fine og dyre villaer, tegnet af C.F.Hansen. Pudsigt at være på de kanter, og se milepæle fra Frederik 6.s tid. Hvad i alverden laver han i Altona? Helstaten bestod af Norge, hele Kongeriget Danmark, ned til Kongeåen, ned til her, hvor vi er nu, ned til Ejder, til Elben, til Holsten.

 

Udover alt dette bestod det også af Island, Færøerne, Grønland, De Vestindiske øer, Guldkysten, Trankebar, Serampore. Hvor mange mennesker? En lille million i Danmark, kun til Kongeåen, 270.000 i Slesvig, 220.000 i Holsten. Holsten, det mest fremstående og effektive i Helstaten.

 

Kompendium uddeles.

 

Der er forskellige kort og stamtavler og jeg ved ikke hvad. Forsiden her viser Mor Danmark, det er ikke noget, jeg har fundet på. En ung blond kvinde, ung blond pige, går med dannebrog i venstre hånd, og kampberedt med et sværd i højre Hånd. Malerinden var tysk, Elisabeth Baumann Jerichau, hun har malet et tilsvarende af Mor Polen og af Mor Frankrig. ♫ Den danske sang er en ung blond pige… som åndedræt af en venlig kvinde ♫.

 

På side 1 har vi det danske monarki – til højre står der Skåne og Halland, som vi tabte ved Freden i Roskilde i 1658. Det var en fjerdedel af dansk territorium, der forsvandt. Kolding er den sidste by i kongeriget. Skilt med Kongeåen. Nord for Kongeåen har vi Nørrejylland. Så har vi Hertugdømmet Slesvig, hovedbyen er byen Slesvig. Hvis man så skulle sige: hvad er så Sønderjylland i dette? Det er en dansksindet betegnelse, fra Kongeå og plus minus ned til Rendsborg. Syd for Ejderen ned til Elben, excl. Hamborg.

 

Lauenborg havde vi fra 1815 – 1864, så holder også det op. Også i Lauenborg har jeg set milepæle fra Frederik 6. og Christian 8.

Island, Grønland og Færøerne var ”Bilande”.

 

Alt dette er Helstaten, som var multietnisk, dansk og tysk. Hvor gik sproggrænsen for Slesvig? Omkring 1920-grænsen. Sproget var altovervejende dansk, syd for, var det altovervejende tysk. I Holsten og Lauenborg var det rent tysk.

 

Intet problem i 1820.erne og 1830.erne.

 

p.7 Europakort.

 

… så den danske konge var administrerende direktør i tre firmaer: han var konge i Danmark til Kongeåen, han var hertug i Slesvig. Vi går videre ned over Ejder, og nu bliver han hertug af Holsten. Tre firmaer, som so oder so, har forskellige regler og love. I Holsten er han en del af Det Tyske Forbund.

 

Helstaten er et lille land, det spiller ingen rolle i den europæiske koncert. De dominerende parter er England og Rusland. Det er dem, vi prøver at bede om hjælp og forståelse hos. Det er et Europa skabt under Wienerkongressen i 1815.

 

1660

får vi en styreform, en statsform, som består ubrudt frem til 1849: Det er Enevælden, efter Frederik den 3.s statskup.

 

1700-tallet

Saly's rytterstatue af Frederik den 5. på Amalienborg slotsplads. Jeg synes, den er så pæn.  Den herre, der ridder deroppe er 1700-tallets enevældige konge, Frederik den 5, han var sikkert et flinkt og rart menneske, men dybt alkoholiseret, kunne knapt nok holde sig oppe. Hvorfor siger jeg nu det? Enevælden bestemte alt - du skal dø, du skal leve,  - men havde ikke taget højde for, hvis kongen var tosset, uduelig, en latterlig nar. Ingen fri presse dengang (de fleste anede det ikke) – Pointen er: kongen kan alt, ved alt, hans underskrift er lov. Heraf følger, mine gode damer og herrer, at den der ejer kongens hånd, ejer Danmark, de 3 tenorer. Nu har jeg sagt mange gange, at de fik også noget ud af det selv, Den Florissante Periode, men de sørgede for, at der ikke var krig fra 1720 til 1801.

 

Næste skridt på denne vej, der afslører, at kongen ikke kan selv, (tv-serien om Christian 7, som var søn af Frederik 5.). Hvis Frederik den 5. havde en overmåde svag karakter, så var sønnen ( måske var det ungdomssløvsind) i den grad unormal, med en jysk underdrivelse. Nu kunne man ikke engang opretholde illusionen om hans kunnen. Hvem ejer kongens hånd? Det gjorde Struense, som også ejede dronningens hjerte. Her er det åbenbart, selv uden fri presse, at det går ikke.

 

I 1700-tallet, Oplysningstiden (jeg håber, at vi også i dag har oplysningstid)  - hvad er det for en ny gruppe mennesker? Den nye socialklasse er borgerskabet, især i havnebyerne, i høj grad Flensborg, som bliver velhavende og som vil noget. De vil have del i den politiske magt. For dem bliver en konge som Christian den 7. ikke blot en karikatur, men en provokation. I løbet af 1700-tallet kommer der pres på enevælden, ja, i hele Europa, kulminerende med den Franske Revolution.

 

Frihedsstøtten. Kan sige som Piet van Deurs: Hvad er det? Hvor står den?

 

Foran Københavns Hovedbanegård. Hvis man trodser trafikken, kan man godt komme hen til den.

 

I slutningen af 1700-tallet kommer De store Landboreformer. Hvad har det nu med sagen at gøre? Jo, med Frihedsstøtten som symbol og med de store landboreformer skabes en ny gruppe mennesker, en ny klasse, den selvbevidste dygtige gårdmandsklasse. Det blev ikke lavet på en gang, det tog 2-3 generationer, lægge gårde sammen, etc. Afhængigt af jordens bonitet, solide bondegårde på 40-50 tønder land, som man snildt kunne leve af. Det er den gruppe mennesker i Danmark, som bliver det økonomiske grundlag. Der opstod højskoler, andelsbevægelsen, Esbjerg havn.

 

Fra salen: - det var Lauridsen, der gjorde det!

 

Det er den gruppe, som danner – Var Hans Broge ikke også med til det - storkøbmanden fra Århus?

 

Kompendiet side 3.

 

Et maleri af Eckersberg, det er Kong Frederik 6., i Frederiksberg Have står han med sin statue, han var i øvrigt søn af den gale konge, han er den sidste sådan virkelig enevældige konge i Danmark. Han styrede Danmark som en god familiefar – ”Vi alene vide” (Nogle københavnske storkøbmænd, som spurgte: kan vi ikke?, hvortil kongen svarede:  ”Det er jeg meget ked af, for vi alene vide, hvad der tjener landet bedst”). Da han dør i 1839, da knager Helstaten i sine fuger, både sydfra – hertugdømmerne -  og indefra - presset fra den oplyste borgerstand.

 

Fra salen: - Stænderforsamlingerne?

 

Det kommer!

 

Med Stænderforsamlingerne prøvede man at give borgerskabet en luns (vi har faktisk aftalt det! (Med reference til stemmen fra salen)) – så lægger jeg mit på

 

(overhead)

 

I 1831 skabte man de rådgivende stænderforsamlinger, 4 i alt, en for  øerne med sæde i Roskilde, en for Jylland med sæde i Viborg, en for Hertugdømmet Slesvig med sæde i Slesvig by, en for Holsten med sæde i Itzehoe.

 

Hvordan gør vi? Skal der tages referat? Hvordan stemmer vi? Her fødes starten på de politiske partier. Alt sammen noget, som en gymnasiepige i skolerådet i dag kan finde ud af.

 

Her rækker den danske enevælde en lillefinger ud til folket, og der går en lige linje fra de Rådgivende Stænderforsamlinger til Junigrundloven 1849.

 

Husk kompendiet i de følgende dage. Rart at have noget at kigge på. Nogen spørgsmål?

 

- Hvor stammer ordet Sønderjylland fra ?

 

Vi skal tilbage til Valdemarerne.

 

 

- Jamen, i en meget kort periode, så forsvandt det.

Fra Skagen og helt ned…

 

- Er vendelboerne helt enige i det?

 

Det bliver endnu værre.

 

                                             -oOo-

 

Fredag  kl. 10.

 

Jeg vil tage et par tråde op fra i går aftes, på utallige opfordringer, dvs. der var en herre, der spurgte, om jeg ville.

 

1. Den nordligste af de 39 små tyske stater hedder Holsten, den sydligste ligger i Bayern. Der husker I, at den danske konge samtidig er hertug i en af disse stater, og dermed er han også tysk fyrste.

 

2. Det andet er de to begreber, Helstaten og Nationalstaten.

Jeg siger, at det danske monarki/helstaten, går fra Skagen i nord og til Altona i syd, Holland, det har vi desværre aldrig ejet. Skagen i nord, og Altona i syd, er multietnisk, flerkulturel, tosproget, kan I følge tanken, den er altså overnational.

Kongeriget Danmark, til Kongeåen, derimod er nationalt.

 

Skulle jeg lave en moderne sammenligning, en 2011 sammenligning til Danmark dengang, med de mange sprog, så vil jeg udnævne to helstater, Svejts, som er en ret lykkelig helstat, med fire kulturer, og fire sprog. Skulle jeg tage en ting til, så er det Belgien, de har lige haft jubilæum: 1 år uden regering, det gik udmærket, de har 3 sprog, og er også en helstat. En ting til, som nu er opløst, Jugoslavien, det var også en helstat, under den kolde krig, som blev holdt sammen med Titos stærke hånd.

 

Før 1815 gik Helstaten helt oppe fra Svalbard og ned til Altona.

 

Romantik.

Jeg tager lige nogle generelle betragtninger, demokrati og nationalisme sætter dagsordenen, nationalitetsfølelse og romantik knyttet sammen.

 

Den første nationalromantiske digter og digterværk, vil jeg sige, lige i begyndelsen af 1800-tallet, det er Oehlenschlæger og det er Guldhornene. Jeg skal nok lade være, men jeg kunne parodiere Reumert, men med guldhornene sætter den unge Adam tre afgørende dagsordener:

 

1. stedet/jorden, hvor guldhornene findes, det er ikke et tilfældigt sted, dyb indånding, på dansk jord.

2. historien, for hvad kommer op af stedet? Det gør guldhornene, op af jorden= dansk fortid.

3. Folket. Hvem finder dem? De stuelærde? Nej, det er folket, den unge pige, det danske folk. Det er det, Adam sætter på dagsordenen. Og der sker fuldstændig det samme rundt omkring i Europa.

 

Et par romaner, uden tøven, B.S. Ingemann, salmer og historiske romaner, jeg har selv læst dem som barn, Valdemar Sejr, Erik Menveds barndom, jeg slugte dem som barn, at forherlige dansk historie, forherlige dansk fortid. Samtidig med, at Ingemann mesterligt forherligede dansk fortid, skrevet i 1820.erne om 1218 (Valdemar Sejr), så når Ingeman skriver om historie, så skriver han også om sin egen tid.

 

Også i kunsten får vi det nationale ind, citat af en ung dansk maler, som omkom tragisk i 1848, Johan Thomas Lundbye, ved et vådeskud: ”Jeg har sat som et livsmål at male det kære Danmark, hvilken skønhed i vores fine bakker”, og så fortæller han i 1842, ”men kun en dansk kan male det, hvor falsk er ikke tonen i de tyske landskabsmalere”.

 

Også en kendt kendt kendt historiker, C.F.Allen, han skrev dansk historie, fremragende historiker: hvem var the good guys og hvem the bad ones? De kom sydfra.

 

Kunstprofessoren Høyen: ”Al god kunst skal være national kunst”.

 

Det er ikke kun et dansk fænomen, I får det i Tyskland, I får det i Sverige, I får det overalt.

 

I Tyskland, dette vældige område helt ned til Bayern, finder man ud af, at der er noget, der binder os sammen, det er tendensen sydfra. Fra nord kommer danskheden. De to strømninger mødes midt i Slesvig, det er der, kampen kommer til at stå.

 

Kompendiet, siiiide 1.

Der har I Helstaten, tager vi

det sydfra, Holsten, Lauenborg, Det tyske statsforbund, og så går vi op mod nord. Sproggrænsen omkring den nuværende grænse, 1920-grænsen. Men lad os lige kigge på hurtugdømmet Slesvig. Før år 1000 er der næppe tvivl om, at Slesvig er en del af Jylland.

 

(Fra salen): Tilbage i historien, udnævnte til at dø i 1249.

 

Da Valdemar Sejr dør, tager Abel ophold i Slesvig. Abelslægten gør i de næste 100 år alt, hvad de kan for at udskille Slesvig fra kongeriget. Meget kort: 100 år efter, så bliver Hertugdømmet Slesvig med Holstens greveslægt  Schauenburg ( de hedder Gerhard alle sammen) så bliver Slesvig forenet med den holstenske hertugslægt.

Altså først abelslægten, 100 år efter bliver Slesvig og Holsten forenet, og qua Holsten bliver Slesvig trukket mod syd.

 

Grunden til navnet Slesvig, stammer fra en tysk skik, man gav områderne navn efter residensbyen, der hvor fyrsten boede.

 

Hvis vi så går op til 1460, så kan man sige, det er da noget frygtelig gammelt noget, men da vi kommer op senere, brugte alle parter 1460 til at slå hinanden i hovedet med. Nyt dynasti, Christian 1. Øvelsen, den første Oldenborger, konge i Danmark, i kongeriget, OG ved alenlange forhandlinger, bliver han tilbudt hertugdømmerne af det magtfulde, jordbesiddende slesvig-holstenske ridderskab. Og tilbuddet accepteres på de og de betingelser, bliver besejlet i Ribe, det kendte Ribebrev. Starter en statsretslig konstruktion, som gælder helt op til 1864: Kongeriget Danmark, 2 hertugdømmer, og samme fyrste er fyrste alle 3 steder. Lige fra Christian1. til Christian 9.  –  det er ganske mange år.

 

Jeg sagde, at i alle aftaler er der betingelser: Slesvig og Holsten måtte aldrig skilles, der er næsten tale om en bindestregs-konstruktion, vi har jo alle sammen lært det i skolen, ”ob ewig ungedelt zusammen”. Dvs. der er nu langt fra Valdemarerne – over Schauenburgerne – til Ribebrevet.

 

- Hvor ligger Ribebrevet nu?

 

Nå, ja, på Gottorp Slot - i øvrigt skal jeg beklage, at jeg har trukket Jer indenfor i det gode vejr i dag - der står et træskrin, deri lå Ribebrevet.

 

Hvis I prøver at tage side 2,som er kopieret fra ”De slesvigske hertuger”, og viser hertugdømmerne efter delingen i 1582, det er så viseligt, at i 1500-tallet blev de delt mellem sønnerne. Det grønne, det er Gottorp, det grønne omkring Slesvig, her ved Løgumkloster, det bliver en gren af slægten, der skal have deres underhold, det bliver Gottorperne.

 

Lidt uden for Flensborg, ligger slottet Glücksborg, Hertug Hans den yngre, det bliver så Glücksborgerne. Det er et broget billede, af mange dele, også de pinnebergske dele, og plønske dele.

 

Hvis I prøver at tage side 8, jeg skal beklage, at det er småt skrevet, en stamtavle, taget fra Bo Bramsen bog ”Huset Glücksborg”, så det er der, jeg har taget det fra. Øvelsen er, at mennesker med fed skrift er konger, regenter og streger ned, det er ned til børn, vandrette streger til søskende.

 

Hvis vi nu uden i ringeste grad at gennemgå det hele – jeg havde faktisk tænkt, til i morgen i bussen, skulle i kunne det her -

 

(latter fra salen)

 

det er jo også gold udenadslære – ja, jeg mener det selvfølgelig ikke – Nå, du vil måske have genindført kongerækken i historieundervisningen? Nej, det vil jeg ikke. Det var godt. Gu’ vil jeg så. Nej, ikke årstal. Men for pokker, det skete i Christian 4.s

tid – nå, er han samtidig med Jens Otto Krag? – Hvor vil du placere Reformationen ca. ? Samtidig med Cæsar? Det er et skelet, derfor er jeg glad for kongerækker.

 

Som jeg sagde i går, det stykke papir her, det er magtens legitimitet. Hvem skal regere, det er ikke Billedbladet og kongerøgelse.

 

Vi starter med Christian 1, ham med Ribebrevet, med 1460, den første oldenborger på den danske trone, så kan I se, at han har to børn (Hans), det er lidt uheldigt, med den fortrædelige søn, Christian 2, Det stockholmske Blodbad, da han bliver afsat, bliver det hans farbror, som dør på sit elskede Gottorp Slot, den er lige til venstre for alteret, han hviler så ikke der, men nede i en eller anden krypt. Han er en af de få, der er begravet tre steder, jo, det er han. Laver et gravmæle for sig selv, og en af gemalinderne, nede i Bordersholm, og så i Slesvigs domkirke.

 

Så tager vi Frederik 1, han har en række børn, Christian 3, det er under ham Reformationen indføres Danmark, i 1536, han bliver konge af Danmark. Christian 3 har en søn, Hans den yngre, det er ham der lader Glücksborg Slot opføre. Det ligger midt ude i søen. Det er ham, der grundlægger den glücksborgske linje. Hvis vi går op til Frederik 1.s børn, og et nummer til højre, til Hans den Ældre. Ham skal vi ikke bruge, så et nummer længere hen, han hedder Adolf, vi skal ikke bruge det til noget som helst. Men denne Adolf grundlægger den gottorpske linje, nu er det jo kun mændene, vi har med, de har altid fået dårlig presse, nogle træske nogen. Men familien gør det faktisk meget godt, for de ender som zarer i Rusland. Til højre, til venstre (er det korrekt?), så går I et nummer ned, han bliver zar af Rusland (han var det ikke så længe, han fik jo hovedet kappet af).

 

Nå, I går tilbage til Christian 3 (har vi ham?) ham med Reformationen, så Hans den Yngre, ham med Glücksborg Slot, han fik mange børn, det var lige skidt, om det var drenge eller piger, begge kostede, drengene skal have gods og jorde, pigerne skal forsørges. I løbet af 2-3 generationer er et større godskompleks opløst.

 

Under Hans den Yngre, en farlig mængde drenge, nr. 2 fra venstre, en herre, som hedder Alexander, hans storebror blev hertug af Ærø, så bliver Ærø også delt i to dele, men vi fik altså Alexander, som har tre sønner. Der skal vi bruge nr. midt, en Ernst Günther, han skulle have noget at leve af, vi ved alle, hvor Augustenborg ligger, vidunderligt smukt, på Als, de er godsejere. Med ham, den gode Ernst Günther grundlægges en sidegren, Augustenborgerne, den sidste i den lige række, Frederik Christian 2., hvem han er, er ligegyldigt, dog, vi kan bruge ham til én ting, nemlig hans kone, Struenses datter, en begavet og elskelig kvinde, hun er nemlig gift med den herre. Nu kommer det: hun får med sin gemal (jeg ved godt hvad jeg siger) hun får 3 børn (selvom der står 2), Hertugen af Augustenborg, billeder siden, H.C.Andersen kunne lide at komme der. Han har en bror, som heller ikke har god presse i Danmark, Prinsen af Nør, et gods i Slesvig. Jeg har ikke glemt det sidste barn. (På Sønderborg Slot  er der en natpotte fra 1848, lavet af en kvik forretningsmand. I natpottens bund er der et portræt af de to brødre. Gad vide, i hvilke kredse, de er ”gået som varmt brød” – undskyld!)

 

Fra salen: - en tekst: ”forrædere de ere visse, derfor man på dem må…”.

 

De to brødre bliver hovedfjenderne i dansk historie, mens søsteren boede sammen med Christian 8., blev en elsket dansk dronning.

 

Hvad skal vi bruge alt det her til? Jo, mandslinjen, danske konger, ude til højre. Kan I.., kan I finde, f.eks. Frederik 5. Han har 2 drenge (er I med ?), Christian 7. og så en arveprins: Frederik. Christian 7. får 1 barn med sin dronning, det er Frederik 6, det var ham, Eckersbergs billede, i profil.

 

- Hvad er en arveprins?

 

Hvis vi tager prins Knud, da Frederik 9. bliver gift og får deres første barn, i de mørke tider, 3 piger, er der ikke kvindelig arvefølge, skulle efterfølge ham ved Frederik 9.s død.

 

Sådan er det!

 

Hvor kom jeg til? Jo, Frederik 6, en hædersmand på alle måder, i virkelighedens verden er han den sidste enevældige konge. Og jeg sagde i går, at presset på enevælden er voldsomt. Da Frederik 6. dør, nu kan vi tage arveprinsen igen, for Frederik 6. havde ingen sønner, men kun dem med fru Dannemand – åbne en parentes – Bo Bramsen – en lille elskeværdig bog, Ferdinand og Caroline, pusseløjeligt par. Og da altså Frederik 6. dør, op og hen til højre og ned og så skal vi i gang med Christian 8., og så bliver Christian 8. konge.

 

Og hvis i tager kompendiet igen og slår op på side 4 – jeg tager lige tre ord til, så får I en pause – det trænger vi til - der har vi et billede – det synes som om arveprinsen ikke stod i første række, da der skulle uddeles..., men læs Bo Bramsen, var det kammerherre Bülow?, men kongen, vi ser ham tit i uniformer, en dannet person, en humanist, og hans gemalinde, men parret, desværre for Danmark, får ingen børn.

 

Christian 8. arver de to murrende, knurrende, mænd i helstaten. Det er ikke længere ligegyldigt, om jeg taler dansk og du taler tysk. Han arver nemlig også en ting til: helstatens fortsættelse, han arver et dramatisk problem, som går tilbage til 1460, og 1660. Hvem er arveberettiget til den danske krone, etc.? Efter Kongeloven, selvfølgelig mandlig arvefølge til Danmarks kongekrone, dvs. mænd [lysbillede af den lukkede enevoldskrone] – hvem kan arve den, det kan mænd, men i Kongeloven står der, at hvis man – så at sige – løber tør for drenge, så kan arveretten gå over på kvindesiden. Når vi har støvsuget for drenge, så må vi f.eks. gå tilbage til en oldemor og så finde en.

 

Hertugdømmet Slesvig: Hvem er arveberettiget? Samme regler som i Kongeloven, gå op til bedstemor, hvad med Holsten? Så kun rene mandslinjer- DVS så længe den danske kongeslægt er leveringsdygtig i drenge, så længe Helstaten. Hvad nu den dag, (den er ved at rykke tæt på), når Christian 8. dør, hvor vi ikke er leveringsdygtige i drenge ?

 

Så mødes vi veloplagte efter 10 min.

 

I pausen var der flere, der mente, at arveprins Knud først fik titlen efter Tronfølgeloven i 1953. ( Så mange lærde mennesker! Der er så meget at se frem til, om lidt er der frokost)

 

.( …) Når vi kommer til Christian 8., finde stamtavlen, Christian 8. gift to gange, Charlotte Frederikke, bisat nede ved Peterskirken i Rom (en af de få danske prinsesser, der har holdt hof i Horsens, en fyrig italiener Depuis) - de får Frederik 7. – underneden står der: ingen børn. Et billede på side 4, han var gift tre gange,  sidste gang med Louise Rasmussen, lensgrevinde Danner, Jægerspris slot, smukt, nogenlunde urørt, som da parret boede deroppe. Kommer I på de kanter…

 

Billede i kompendiet.

 

Frederik 7 vil I se buster af i utallige danske provinsbyer, parret rejste og rejste, grevinden slet ikke velset i København, hun var slet ikke set, ren social mobning. Parret opholdt sig nødigt i København, Frederik Folkekær kaldte man ham, når jeg er i en lille by, en buste af Frederik. Hvis ikke han var oppe i Jelling og grave ud. Parret får ikke børn.

 

Frederik 6 dør i 1839, Christian 8 bliver konge. En ting er sikker, at når engang, måske op i slutningen af 1800-tallet…, så er Frederik 7 væk. Hvem skal så overtage kongemagten?

 

Stamtavlen.

Så finder i Hertugen afAugustenborg .Hans Günther, det er fuldstændig ligegyldigt, hvem de er. Det drejer sig om, hvem jeg kan føre min slægt tilbage til. Alexander, korrekt? Hans den Yngre, korrekt? Øvelsen er at Hertugen af Augustenborg, når Frederik 7 dør (så må vi tilbage, så langt vi nu skal, det skal vi til Christian 3, for ham er jeg efterkommer af) Næste række, ude til venstre, det bliver Agustenborgerne.

 

Vi er de næste i rækken, når engang… Nu ved vi, at Christian 8 dør og at Frederik 7 dør 1863, han bliver jo ikke ret gammel, han kunne jo leve langt op i århundredet, så skyder han et problem foran sig. Med stigende styrke fremsætter Hertugen af Augustenborg sin opfattelse.

 

Det betyder, at i 1846, da udsteder Christian 8 Det såkaldte Åbne Brev – man ser det her – overhead – ”vi….gjøre vitterligt…” Det skal jeg nok komme tilbage til, hvad han” gjøre vitterligt”. Underskrevet af Chr. Rex, med kongeligt sejl, og underskrevet af Schimmelmann og Moltke. Hvad går det ud på?

 

Jo, det udtaler sig om arvefølgen, men jeg tør også udtale mig lidt prikkende, at også jura kan være til at tolke. Det var jo kongens tolkning.

 

Det åbne brev – overhead

 

Kongeriget

Slesvig

Lauenborg – alle arvelige gennem Kongeloven. Men

 

Holsten er et problem.

 

Jeg vil så sige, at Det åbne Brev fra ’46 er tvivlsomt, nogen sagde, det er forkert, det gælder ikke i Slesvig, etc., det skabte på ingen måde nogen form for afklaring. Historien går så videre, og nu tager jeg nogle helt generelle betragtninger, om tiden, det nationale, hver gang jeg siger det nationale om Danmark, så gælder det hundredefold i Tyskland.

 

1843 Skamlingsbanken, syd for Kolding, folkemøde, på grænsen mellem Kongeriget og Slesvig – det der bliver sagt på Skamlingsbanken, kan høres både i nord og syd. 6000 mennesker. Grundtvig holder tale uden mikrofon. Man kommer fra nord og syd og fra København OG fra de skandinaviske lande (jf. Skandinavismen,  det blev aldrig til noget: Norge, Sverige og Danmark skal stå sammen, der er mere der binder end der adskiller. Det kom aldrig ud over skåltalerne, blandt studenterne: ”En skål for det blinkende søernes bånd”). Pointen blev det nationale møde, det nationale var i højsædet. Og der var selvfølgelig også en brod mod det tysktalende.

 

Den første folkehøjskole i 1844 i Rødding, placeringen et led i nationalkampen.

 

Et par navne, som var koryfæer, fyrtårne, i den nationale identitet:

 

Christian Flor, dansk professor, begavet og stærkt national, det er ham, der kan skrive talerne, så de fænger, verbalt, men også nationalt. Og den, der så holdt talerne er den slesvigske bonde Laurids Skau. De to kommer til at danne et ganske solidt makkerpar, den ene med sit vid og sin viden, den anden slesviger, en bonde, som kunne begå sig.

 

Grundtvig, med al respekt (kan man bruge til, hvad man har lyst til), med titanisk kraft, udbredte det nationale.

 

Og så er der den sidste, Carl Ploug, også en titan, en brutal titan, var redaktør for Fædrelandet (lig med Ekstrabladet), en stærkt folkelig avis med kraftige forsider. Fædrelandet bliver det nationales talerør.

 

Det nationale, det nationalliberale, kompendiet side 5, så har jeg listet et par herrer op, som er udviklere, talerør, for det nationalliberale borgerskab. Vi vil have et nationalt Danmark, danskhed, og vi vil have en fri forfatning, Brøggerens veluddannede pæne borgere.

 

(Læser op af kompendiet) : CC Hall, Carl Plough, Hother Hage, og så den helt store skikkelse Orla Lehmann, som sluttede som amtmand i Vejle. Det er dem, der sætter dagsordenen. Hvad er det så for en dagsorden, de sætter?

 

Vi er i 1840.erne

Fri forfatning

Danskhed (Norden)

 

Dvs. at disse lærde mænd slår sig sammen i en bevægelse, som man kalder de nationalliberale.  To begreber: Det ene fra okt. 42: ”Han vedblev med at tale dansk”

En af de deputerede, en købmand, som hed Hjorth Lorenzen, og så kommer der en episode, som hurtigt kom ud på datidens facebook: ”Nej, das dürfen sie aber nicht” – så blev det indført i retsprotokollen, at det ærede medlem vedblev at tale dansk. Den kunne jo bruges i kongeriget, på tyskhedens knægten af det danske sprog. Så Hjorth Lorenzen blev et koryfæ.

 

Det andet er en tale, som Orla Lehmann holder, han var altid det rigtig sted på det rigtige tidspunkt, en gudsbenådet taler, alle troede på ham, han var formidabel, ved en tale i maj ’42 siger han, bevidst/ubevidst: ” Det vi vil, vi nationalliberale, det er et Danmark til Ejderen”.

 

Hvis I prøver at tage side 1 – 6-7 ord til – også have frokost – dame der rømmede sig – Ejderpolitik, er I med alle sammen på side 1 – vi får altså nu en bevægelse, der siger jaaa ! - også en højstemt bevægelse, Danmark til Ejderen, Holsten kan gå derhen hvor de vil, men Slesvig – Valdemarerne – og så er der den detalje, hvis ejderpolitikken havde været gennemført, så havde man indlemmet et tysk

 

 (fra salen): - tysktalende !

 

 mindretal.

 

Vi får nu to retninger i Danmark, vi får helstatspolitikken ( hele pakken, hertugdømmer og kongerige, det konservative), og så får vi det mere frembrusende, unge ”Danmark til Ejderen”, som kommer til at sætte dagsordenen. 

 

                                                          -oOo-

 

Del II - Fredag eftermiddag.

 

Vi sluttede med Orla Lehman og hans proklamation ”Danmark til Ejderen”.

 

3 elementer i slesvig-holstenismen:

 

1. Man vil have (hvem er man?: Borgerskabet i Kiel), vi vil have en fri forfatning.

2. De to hertugdømmer er jf. 1460 ”up ewig ungedeelt zusammen”

3. Hertugdømmerne Slesvig-Holsten skal ud af Helstaten og vende numsen mod syd.

Som yderligere krølle var der kræfter, som sagde, at chefen skulle være Hertugen af Augustenborg.

 

[overhead, Hertugen af Augustenborg].

 

Han bliver en frontfigur for slesvig-holstenismen, han talte lige så meget dansk som tysk, danske ordner, broren Frederik af Nør var general (H.C. Andersen kom på Augustenborg). De to brødre bliver med deres demonstrative slesvig-holstenisme i stigende grad hadeobjekter, nærmest landsforrædere. Kan I huske stamtavlen, og arvefølgen, og at Augustenborgerne er berettiget til tronen. Det er umuligt, for op igennem 40.erne sætter det nationale dagsordenen, umuligt for sådan en herre – at beklæde den danske trone. Han er ikke spiselig, det kan ikke lade sig gøre.

 

Vi går frem til 1848 – det er det helt store revolutionsår i Europa, Frankrig: revolution, store dele af det tyske område: i flammer, Polen: i flammer, Italien: det samme. Den alm. revolutionsromantik kommer sydfra og spreder sig herop. Samme år er Christian 8. død, af lungebetændelse, på et dårligt tidspunkt, det gør hans søn i øvrigt også. På dødslejet pålægger han sønnen at lave 2 ting:

 

1. En fri forfatning,

2. producere en arving.

 

Det første bliver til noget, det sidste ikke.

 

Marts 1848 går revolutionen i gang i Rendsborg, hvor Prinsen af Nør på Paradenplatz, i dansk uniform, gør oprør, han overtager garnisonen. Man rejser til København for at få sit krav tilgodeset, man bliver afvist, mens man i Rendsborg forbereder sig på at løsrive sig. Samtidig erklærer kongen sig som konstitutionel konge.

 

Kompendiet side 20, så har i danske regeringer, før grundloven, nemlig fra marts 1848,en gammel helstatsmand, Moltke, I kan roligt sige, fra ’48, er enevælden ophørt, kongen erklærer sig for konstitutionel monark.

 

Der er tale om et oprør, slesvig-holstenismen laver en provisorisk regering i Kiel, for at melde sig ud.

 

Første Slesvigske krig.

 

9. april -48: Bov, nord for Kruså. De danske vinder.

23. april -48: Slesvig, dansk nederlag

 

3-års krigen er en regulær borgerkrig. Den senere Christian 9 er officer i den danske hestgarde, den er indsat i 3-års krigen, han havde 4-5 brødre, som alle var i slesvig-holstensk uniform, et eksempel på, at det er en borgerkrig.

Herudover er Holsten er en del af Det tyske Forbund, hvorfor det også bliver en europæisk konflikt. Da Holsten, ligesom de øvrige tyske stater, har repræsentation i Frankfurt am Main, beslutter Preussen sig for at hjælpe de betrængte holstenere.

 

5. april -49: Eckernførde

6. juni -49: ”i natten klam og kold”: udfaldet på Fredericia, markant dansk sejr,

 

(Fra salen): - De var også fra første regiment, det og livgarden har traditionelt ikke kunne døje hinanden.

 

25. juli -50: Det største danske slag i norden, Isted: dansk sejr.

 

Her stopper krigen.

 

Inden jeg gør krigen op, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på en række sange, hvoraf to stadig synges:

 

Efter Slesvig: ”Påskeklokken kimed mildt mod den danske kyst, meldte over landet om så hård en dyst.  ….Vegen er for overmagt..”

 

Grundtvigs alenlange, men ganske dejlige kærmindesang, efter slaget ved Isted. Jeg mener, han havde en søn med i slaget ved Isted, som heldigvis overlevede. Og det er derfor han digter:

 

”Det var en sommermorgen, før at det blev dag”. Sidste vers: ”Guds fred med vore døde, i Danmarks rosengård, …..stå og fald med løven askegrå”. Løven askegrå? Den skal vi, jeg kan ikke love, om vi skal se den i morgen, men hvor den skal stå.

 

Og så er der den sidste: ”Dengang jeg drog af sted, med ubønhørlig logik: ”og hvis jeg ikke falder, så kommer jeg nok hjem igen”. Han er bonde, fordi værnepligten er alene på landbefolkningen, så siger urgamle far og mor: ”hvem skal klare driften?”, han svarer: ”..ellers kommer tysken og hjælper os dermed”.

 

Hvis I vil se den fiktive person, så står han i Fredericia, den anonyme bonde, den tapre landsoldat.

 

Og så da også her fra 3 års krigen, H.C.Andersens ”I Danmark er jeg født”, hvis nogen spørger mig, så kunne vi godt bruge den som nationalsang, jeg vil næsten sige, at det er sangskatten fra 3-årskrigen.

 

Hvem vandt så 3 års krigen? 3 års krigen sluttede, fordi de internationale samfund greb ind og sagde, nu holder vi op. Sammenlign indgrebet i eksjugoslavien.

Jo længere man kom op i 1850.erne, jo mere mente danskerne, at det os, Danmark, der vandt.

 

Da vil jeg bede jer om at slå op i kompendiet på side 18, der har jeg listet, hvad jeg opfatter som de væsentligste aftaler/forordninger i forbindelse med 3-årskrigen og 1864.

 

Kompendiet:

 

2. august 1850:

Londonaftale 1: DK, Frankrig, Rusland, UK, Sverige-Norge, og Østrig. Kan I se, det er de store drenge og piger i klassen, der nu tager over:

”Monarkiet skal bevares” = ikke Danmark til Ejderen, etc.

Stormagterne vil have ro og fred, samt hvis nu nationalismen, som er født og vokser op, hvis nu det spreder sig, hvad med Irland, hvad med Bretagne, Svejts? Helstaten skal bevares.

 

8. maj 1852

Londonaftale 2: Når engang Frederik 7 dør, dukker problemet så op igen? Nej, vi vil i god tid sørge for at der er ro om spørgsmålet, vi aftaler nu, hvem der skal være tronfølger engang.

 

Tilbage til stamtavlen, p. 8

Ret langt op og lidt hen til venstre: Christian 3, Reformationen, så går vi hen til hans højre søn, Hans den Yngre, har vi ham? Så får den gode Hans og gemalinde en masse børn, så går vi et nummer hen, er alle med? Vi går ned til den sidste Frederik Vilhelm, han og hans gemalinde har ingen børn, dvs. at Glücksborg Slot og titlen er nu ledig, når nu han dør. Så går vi op igen til Alexander, og til højre for ham en herre August Philip, slægten gjorde det godt, et gods ved Hannover, og August Philip, Frederik Ludvi - dum dum - hen til højre. Peter August, vi skal ikke bruge ham til noget…så er vi nede i en boks ved en herre der hedder Vilhelm, denne temmelig ludfattige, pæne mand, dårlig nok salt til et æg, de får nu det ledige Glücksborg Slot og embede, derfor den ældre og den yngre Glücksborgske linje. Vilhelm & gemalinde får en søn, Christian, chef for hestgarden som dansk officer.

 

Arveprins Frederiks datter Charlotte har bl.a. en datter, Louise, prinsesse af Hessen, som bliver gift med den fattige og hæderlige prins Christian. Hun er mere arveberettiget, tættere på, end gemalen, men hun overdrager sin tronfølgeret til sin mand.

 

P. 18,

Londonaftalen 2: monarkiet må ikke røres + tilføjelse med arvefølgen (prins Christian) .DK, Rusland, UK, nu er Preussen kommet med, det er Sverige-Norge, det er Østrig

 

Så Londonaftalerne siger: monarkiet skal bevares.

 

(Fra salen): - men juraen er også i orden, derfor overgav Louise arveberettigelsen til sin mand.

 

Der er ikke noget at komme efter.

 

Øh, hvis vi lige bliver ved den her, så kan I se, at samme år, fra jan. 1852, så laver man i Danmark Januarkundgørelsen, bare sig Januarkundgørelsen, for mens alt dette dramatiske går for sig, så skal vi også have dette her

 

overhead : 5. juni 1849,

 

Junigrundloven – den skal jeg lige tilbage til – det er ganske væsentligt – den galt kun i kongeriget. Vi har en helstat.

 

(Fra salen): - hvorfor?

 

Fordi, hvis man lod Grundlovens virkefelt omfatte Slesvig, så ville man kappe bindestregen Slesvig-Holsten over. Grundloven, vil ikke trætte jer med, blot bede jer om at kigge på p. 6, hvor der er et uddrag af det kolossale billede på Frederiksborgmuseet, malet af Konstantin Hansen. Det forestiller de væsentligste herrer, som var med til at lave Grundloven, den person, der skriver grundloven, det er midt i billedet, det er teologen, senere biskop D.G. Monrad, og han har – slet ikke skrevet af – men har i høj grad ladet sig inspirere af den belgiske grundlov. Monrads grundlov, det er den, der er gældende i dag.

 

Kan I huske Moltke? Det er ham, der står med det blå bånd. Hvis vi tager D.G.Monrad, og han er markant, har sin højre fod længst fremme, han var også god ven med Constantin Hansen, Tcherning, krigsminister, under 1. slesvigske krig., Orla Lehman, står næsten lige så langt fremme som D.G. Længere ude, Carl Ploug,  man kan lige skimte Grundtvig.

 

Hvis man ser dette billede, et formidabelt billede, og ser damerne der sidder oppe på balkonen, sikke en udvikling, der er sket. Men det er denne grundlov, som gør, at Danmark bliver et konstitutionelt demokrati.

 

(Fra salen): - Må jeg have lov at spørge? Hvordan var hertugdømmerne stillet, rent konstitutionelt?

 

De har stænderforsamlinger, en dansk statholder, som fysisk boede på Gottorp Slot, statsretsligt helt anderledes stillet end Danmark, de får ikke demokrati

 

(Fra salen): - ikke folkestyre. Jamen, jeg kalder det folkestyre. Jeg spørger af en bestemt grund, indkalder rigsrådet

 

Det kommer vi tilbage til senere.

 

P. 12 i kompendiet, så har I billedet af det nye tronfølgerpar, Prins Christian af Glücksborg, og Louise, og som der også står, et nobelt og nydeligt par, lige til højre Amalienborg, Det gule Palæ, eksemplarisk, ingen skandaler, etc. I den første tid var de ikke så afholdte, de var FOR tyske.

 

P. 11, øverste billede, der har vi Istedløven, rejstes i -62 på kirkegården i Flensborg, Bissen laver den og stiller den op, men den når kun at stå der i to år, så kommer den til Berlin, og så til København, Den sorte Diamant.

 

Hvis vi så lige tager de her forfatninger på p.18., så vil man se, vi har Januarkundgørelsen: Helstaten skal opretholdes + en grundlov for kongeriget. I -55 laves en fælles forfatning for kongeriget og hertugdømmerne, man prøver at lave en forfatning, der kunne dække helstaten. Det lykkedes ikke, det nationale er nu så indgroet, alle saboterede, dvs. da vi kommer op til 58, så opgives det. (jeg skal nok vende tilbage)

 

Der kommer en opfattelse i kongeriget af, at vi vandt krigen, det klarede vi helt godt, og en markant ting, der gør, at den nationalliberale selvfølelse vokser, er Skandinavismen.

 

Hvis vi prøver at se på p. 11, og det er der vi har Istedløven, så ser i forneden et erindringsbillede om et kongemøde, fra sommeren 1860, kongemøde mellem vores og den svenske konge, mødet gav forventning om svensk bistand, de mødes flere gange, mødet blev fremstillet i danske aviser som et nært forhold, Skandinavismen skal nok komme Danmark til hjælp.

 

I samme genre, på p. 12, der så vi billedet af tronfølgerparret, forneden, et maleri, i 56, af Konstantin Hansen, manden i midten er Carl Ploug, ham til venstre er Kong Oscar.

De kom ikke og hjalp os? Fra overspændt dansk national side viste det sig, at være ønsketænkning.

 

10. min. pause.

 

Mine damer og herrer, og middagen vinker jo endnu, det er også længe siden, vi har fået noget at spise, og så ved I godt, så spiser man ikke, der forplejer man, og man bor ikke, man er underbragt.

 

- og i morgen sidder I op,

 

Ja, og rykker frem

 

- i landskabet.

 

Kunne man så have løst det her på en eller anden snedig måde? Det kunne man nok. Kunne man, oh dristighed, have delt Slesvig? Delt ved sproggrænsen? Kan I huske i marts 48 bliver Danmark et konstitutionelt monarki? Samme dag var der en slesvig-holstensk delegation oppe? En fra denne delegation bor faktisk på Kongens Nytorv, hos Orla Lehmann. Nu ved jeg, hvor jeg har læst det, Dansk Udenrigspolitisk Historie, for nørder. Om aftenen taler de med denne pæredanske Orla Lehman (han var holstener) og der fortæller de, at de sad med et kort og trak streger, og så farvel, og tak for i aften, og i morgen skyder vi på hinanden.

 

Jeg tror, at hvis nogen offentligt havde sagt det, nu havde vi jo lagt os fast på Danmark til Ejderen, hvis I prøver at se på p. 10, der har vi et maleri, på den hvide hest har I Frederik Folkekær, han havde en vis popularitet, Niels Simonsen, ham skal vi vende tilbage til, maler også tilbagegangen, her har han malet ( læser) – lad nu det fare. Frederik 7. inspicerer i 49 en tropperevue, i forsommeren maj 49, en betydelig del af hæren samlet på Lerbæk mark ved Vejle, og der holder kongen en tale (en sleben adjudant for Frederik 7., han hed Holten, meget giftig, har sagt: Hvis man taler til sjoveren i kongen, så ser man sjoveren i kongen (Frederik 7), hvis man taler til kongen i kongen, så ser man kongen). Kongen siger: ”Det skal ej ske” altså delingen af Slesvig ”det skal ej ske”. For ellers synes man jo, det var en ligetil løsning, at dele Slesvig, bliver foreslået af forskellige ikke-danske monarkier i 1864.

 

Skandinavismen, vi kan tæve tyskerne. Og efter Frederik 7.s død, læste jeg en artikel i Fædrelandet, skal man le eller græde, det er før tilbagegangen fra Slesvig, ”hvis bare …, så havde tysken ej vovet”

 

(Fra salen) - Jeg mener, at Grundtvig har antydet en deling af Slesvig i bladet ”Danskeren”.

 

Jeg har lige læst det.

 

Hvis I prøver p. 20, ministerlisten ( jeg synes, det var passende at lære denne her til i morgen, jeg synes ikke, det er urimeligt!). Vi skal frem til 1857, de fleste kender vi, vi kender navnet Ørsted, gå et par numre længere ned, der får i C.C. Hall 1857, Carl Christian Hall, han er nationalliberal, det eneste, der er værd at være.

 

Og Hall, jahh, jeg kan faktisk vise ham, hvis I kigger på p. 15 (megen bladren)  der har I et billede af ham, som der står foroven, står der ikke Hall 1 og Hall 2? Han VAR dansk udenrigspolitik.

 

Da Hall danner regering, så er det i allerhøjeste grad denne moderate, nationalliberale, der stikker tendensen i dansk politik ud.

 

- Kan jeg lokke

 

Seddel: Danmark og den danske wienerkongres (læser) Erik Scavenius en iskold realpolitiker.

 

Man kan så mene, det er rigtigt, eller forkert, personlig er jeg ikke helt uenig.

Man kan sige, fra 1720 rykker Danmark ned i 2. division i stormagternes række, øh, jeg har ikke selv mødt Erik Scavenius, ville IKKE være imponeret over dansk udenrigspolitik.

 

Sagen er den, og nu giver jeg karakter, noget jeg ikke normalt gør som historiker, for er der noget der er gratis…, men efter Londonkonferencen, da manøvrerer Danmark sig ind i en position, hvor vi er venneløse. Og da vi kommer til 1864 – og det gør vi i aften, dette smertelige – da er vi et venneløst land.

 

Så holder jeg, og så er det i aften kl. 19.30, og så skal jeg huske at sige, at vi skal have pas med, man kan få en bøde. Og så bliver vi i samme stil: Aftrådt !

 

Fredag aften.

III. Del

 

Kan I huske den herre her [overhead], Hertugen af Augustenborg, han forsvinder helt ud af sagaen, han blev landsforvist, kom aldrig tilbage, heller ikke hans bror kom tilbage. En sidste efterkommer blev ejer af Gråsten Slot.

 

(Fra Salen) - Mener man, at han var landsforræder?

 

Ja, han var umulig. Havde stillet sig på oprørernes side. Heller ikke i Preussen var han vellidt. Dvs. Augustenborgerne spiller ikke nogen rolle overhovedet siden.

 

Hvis vi går frem til 1850.erne, på side 18. Vi har kigget på Londonaftalerne, Fælles- forfatningen, lad os tage den næstsidste, 30 marts 1863.

 

Den danske regerings martskundgørelse. Hvad går den ud på? At Holsten og Lauenborg skal have sin egen forfatning, og derfor skal Kongeriget plus Slesvig have fælles forfatning. Det kan være det var en god idé, men en markant overtrædelse af Londonaftalerne. Og det er også muligt, det var en god ide, det skal jeg ikke kloge mig på, londonaftalerne var noget bras, be my guest, Men protesterne strømmer ind, fra UK, Frankrig, OG, oh dristighed, fra Preussen.

 

I kompendiet en karakteristik af C.C.Hall, levede efter devisen (Dickens’ Picwick Papers) ”Noget vil vise sig”, det vil sige,  stormagterne ville igen lægge pres på Preussen, mens Rusland i 1853 var blevet svækket efter Krim-krigen. Frankrig? Jo, bevares, det Andet Kejserdømme, vil Frankrig komme Danmark til hjælp? Noget vil vise sig.

 

Den danske regering sidder den internationale stemning overhørig, og den 13. november1863 laver man

Novemberforfatningen, grundloven fra 49 skal udstrækkes til at gælde også syd for Kongeåen, Man sagde:” I er nu i gang med at ødelægge dramatisk novemberkundgørelsen”. UK protesterer, gør en gesandt, skidt med hvad han hedder, Frankrig protesterer, Sverige kommer med et forslag til Danmark, udskyde nogle uger. Gæt, hvad den danske regering sagde til dem? De sagde ”nej”. Preussen og Østrig på vegne af det tyske forbund protesterer, Hall: noget vil vise sig. Hall er både konseillespræsident og udenrigsminister.

 

p. 13. et kort

Dvs, kunne man have taget Novemberforfatningen tilbage? En dristig politik! Jeg tør sige, at her agerede Danmark højst ubehændigt.

 

(Fra salen) - Hvad hvis de havde trukket Novemberforfatningen tilbage?

 

Så var der blevet krig alligevel, på grund af  Bismarck, fælles fjende, det bedste bud havde været Slesvigs deling. Er det et rimeligt svar?

 

Danmark mobiliserer og er venneløs, ja, venneløs, hvad har jeg her….fra Fædrelandet, det var tilfældigt, at jeg fandt det. Et telegram nov.dec. 1863: Læser op:

 

”22.ooo mand komme og han selv. I går ventedes en østrisk kommisær”. Hvad går det ud på? 22.000 svenske soldater. Man skriver, vi har sikre efterretninger om svensk bistand. Den nærmeste vennehjælp, Danmark kunne opbyde, det er Carl Ploug, der har opfundet det.

 

 

(Fra salen) - Havde man ikke en gesandt i Berlin, som kunne orientere om Bismarcks planer?

 

Jo, han hed Quade

 

Hall skriver i sin dagbog om Bismarck: ”Manden imponerede mig på ingen måde”

 

Ak, ak.

 

Man mobiliserer, det er en værnepligtshær, man får en dansk styrke på… har tallene her, noget over 40.000 soldater. 38.000 ved Dannevirke, uden for Dannevirke: 4.640 soldater.

 

Umiddelbart før Kong Frederik 7 skal underskrive, dør han på Glücksborg Slot. Man har ikke behov for, at kongen dør lige nu. Tronfølgeren er upopulær fra starten, en provst Birkedal i Ryslinge beder for kongen og at han må få et dansk hjerte. Første krav, at underskrive Novemberforfatningen. Han vil ikke, i første omgang, han giver efter og skriver under. Så er katastrofen et faktum.

 

p. 13, et kort.

Hvor skal man starte krigen, ja, helt nede sydpå ved Pinneberg, i Holsten, man vælger at lade styrker starte nede ved Hamborg, og når så fjenden kommer, vil man kæmpende trække sig tilbage – udvigende kamp. Hvor skal kampen optages? Ved Dannevirke. Så kan man sige, hvorfor det? Ikke en indlysende militær grund, men nødvendigt at starte forsvaret så langt nede som muligt. Dér skal hæren tage opstilling. 40.000 er en betydelig styrke. Nu er der det, at øst for Dannevirke er der Slien, vest for, sumpede områder, MEN om vinteren fryser vand, og der er risiko for omgåelse af stillingen. Den 73-årige tredjegenerations- indvandrer, de Meza (oprindelig portugisiske jøder, som over Holland er vandret videre, det er hans far, som lader sig døbe, er læge og stadsfysikus i Helsingør) født 1792, var med i Englandskrigene, formidabel officer i 3-års krigen, en excentriker, afskyede normalt arbejde, men ubestikkelig, hædersmand, han bliver overgeneral, tager kvarter vedGottorp Slot, og har fået en instruks om at tage opstilling ved Dannevirke, dér skal du stoppe fjenden, men du må ikke lade det komme til afgørende kamp ved Dannevirke, således at stillingen bliver omgået, for vi har kun den samme hær og skal også bruge den til foråret. Så øvelsen er, et formidabelt ansvar, de Meza skal vurdere, om der er risiko for at fjenden omgår os, i ro og orden, gå tilbage inden der kommer et generalangreb. Man må gerne slås ved Dannevirke, men ikke afgørende. Hæren gå tilbage til to flankestillinger: 1 ved Dybbøl, 2. ved Fredericia.

 

Hvad er flankestillinger? Øvelsen er, at den danske flåde har totalt overherredømme på havet. Øvelsen er en ting til: en division skulle føre udvigende kamp og trække fjenden med op igennem Jylland, og dermed udtynde fjenden, og nålestik fra flankestillingen, og så udtynde fjenden.

 

Den preussiske plan, von Moltke, vi kan ikke komme til København, dér kan vi ikke komme over, vi har ingen skibe, så vi går efter den danske hær, kan vi tage den i en knibtang ved Dannevirke, så tager vi den der.

 

Og hæren stiller op ved Dannevirke, hvor meget de allierede råder over, de danske styrker, der er ikke andet, ingen reserver.

 

De allierede 56.373, det lyder rimelig jævnbyrdigt, men deres reserver er fuldstændig uudtømmelige – det er ikke tyskernes lidt upålidelige bagladegeværer, som afgør krigen.

 

I slutningen af december giver Hall op og D.G. Monrad bliver stats- og udenrigsminister 31. dec. 1863.

 

Nede ved Dannevirke står primært østrigerne, 1. februar går de allierede over Ejderen, har I stadig kortet? Kan I finde en lokalitet syd for Dannevirke, Kongshøj, den tager østrigerne, og de Meza vurderer, at et generalangreb er tæt forestående. Hvortil kommer, at Slien fryser, så de Meza indkalder 4. februar til krigsråd, man diskuterer situationen fordomsfrit, så kommer et replikskifte: ”Hr. General, den danske offentlighed vil ikke forstå, at vi forlader Dannevirke”. ”Vi står ikke her for at lave en forestilling” er de Mezas’ svar.

 

Tilbagegangen gøres så elegant, at østrigerne ikke opdager det, før de er på vej nordpå. Under forfærdende forhold.

 

p. 14, Simonsens billede, han var med, og maler det, det kan da godt være, der er fantasi med, man ser soldater, en rytter, en dragon og en, der trækker hesten, de fleste heste havde ikke sko. Det var velordnet, hele hæren kom i relativ ro og orden frem. Da beslutningen er taget, telegraferer de Meza til København, og så kapper han telegraftråden over. Og så går der ellers gang i folkestemningen.

Hvad har jeg her, hvad har jeg her? Papirer uddeles. Det her, der kommer, er et ekstranummer af Dagbladet. Redaktøren? Ved ikke.

 

Hvis I tager 2. afsnit, så står der: (…)

 

Hvis man i litteraturen vil læse om dette, så læser man Dannevirkenatten i ”Tine”.

Hæren kommer tilbage til Als, stort set uskadt, en meget svag krigsminister, Lundby, sørger for at det sker, Monrad lader de Meza afskedige, han får en ny stilling,  ikke meget andet end tivoligarden at holde styr på. Han dør året efter, hviler på Garnisons Kirkegård.

 

Så er der ikke så meget andet at sige: hæren går i flankestilling i Dybbøl, tager I kortet p. 15, nord er opefter, kan I se Vemmingebund, og Broagerland, uden for kortet, og til højre kan I se Alssund, der er Sønderborg. Det røde er de danske forberedte skanser, et skansesystem fra syd, skanse 1-10, vi skal i overmorgen se skanse 4 og det blå: de preussiske pionerer graver sig ind så tæt på de danske stillinger, indtil de den 18. april stormer. Hæren må trække sig væk fra Jylland til Als, derfra videre til Fyn.

 

Det man debatterer i London er, at Løsningen so oder so må være at dele Slesvig.

 

p. 19. Nord er igen opefter. Kan I se Kolding, ude til venstre Fanø og Ribe, I kan finde Flensborg, Dybbøl osv. De forskellige delingslinier, der blev foreslået på Londonkonferencen.

 

F.eks. kan I finde Tønder, der går en linje nord for Tønder, det var et Preussen-forslag, kunne vi dele Slesvig, hvis vi ser på den linje, ikke helt væsensforskellig fra 1920-grænsen.

 

Det må være det franske forslag, ret langt ned, omkring dannevirke, Danmark siger nej til det hele.

 

Alle forslag blev afvist.

 

(Fra salen) - Hvad var argumentet? 

 

Man ville have mest muligt. Krigen fortsætter, så kommer Freden i Wien efteråret 1864, og så kommer grænsen til at gå her, nogenlunde ved Kongeåen, man ville have Ærø med, nogle sogne, de kongerigske enklaver. Danmark var ikke i en position i 64 til at sige nej til det hele. Men nej.

 

Dvs. efter 64 bliver vi en nationalstat, et lille usikkert Danmark glider ind i skyggen fra nederlaget, internationalt et venneløst land. Mellem 1864 og 1949 fører Danmark en usikker og ustabil balance mellem stormagter, ligger i spændingsfeltet mellem Rusland/Sovjet, etc.

 

Hvorfor 1949? En personlig betragtning, for da kom Danmark med i Nato. Nu var Danmark med i en alliance, der antageligvis gav en sikkerhed. Ja, 1864 har sandelig kastet lange skygger over Danmark. Anbefale at genlæse Herman Bangs ”Tine”, Dannevirkenatten, man sidder trygt og varmt, måske også lidt snaps, skål hr. pastor, indtil vinduet går op og en isnende storm kommer ind: ”De er gået fra Dannevirke”.

                                           

 

-oOo-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.G.Monrad - et sindbillede

 

Til top

 

En familiekrønnike

 

©Agnete Knudtzon 2014