julefrokost

EN JULEFROKOST

 

 

Huset ligger ud til Hovedgaden, hvor der tit er støj fra trafikken. Men i dag er det første juledag, så er der næsten ingen, der kører ud. Spisestuen er højloftet og har ét vindue mod gaden, et andet mod Prinsessestien. I den ene vindueskarm står glas-jalousien. Det er et slags skærmbræt af glas med fem fag, et rødt, et blåt, et grønt, et gult og et lilla. Så kan folk ikke kigge ind.

Omkring det runde spisebord sidder seks personer, Agnete og Georg, Ellen og Karsten, barnet og hendes storebror Søren. På dugen ses lidt rødvins-pletter fra dagen før. Over for barnet sidder Georg, rank og net. Han smiler og tager en dyb indånding:

 

- Aaah !

- Ja, ikke sandt! siger Ellen, og kaster et blik hen på Karsten, som siger:

- Jo, svigermor, du har sandelig gjort det så festligt for os alle sammen. Ellen skæver til Agnete:

 

- Er du ikke træt, lille mor ?

 

Alle holder de vejret.

 

- Jooh, men begynd nu. Det er ikke meget.

 

Ellen og Agnete har båret det hele op nede fra kælderen: sylten og rødbederne, andeskroget og den russiske salat. Ellen ser på Karsten, som så hæver glasset og nikker til Georg :

 

- Skål !

 

Nu tager Georg fat. Han begynder med sylten. Først hælder han lidt eddike op på tallerkenen og så en sjat sennep. Så tager han to stykker hugget sukker, som han gnider mod hinanden, hen over tallerkenen. Med gaflen blander han eddiken, senneppen og sukkeret, rundt og rundt, i små hurtige cirkelbevægelser. Det knaser lidt. Så skænker han snaps op til de voksne. Glug glug, lyder det hult fra flasken, mens han skænker. Og "i dagens anledning" er der Valash til barnet og hendes storebror.

 

Så siger Georg henvendt til barnet:

 

- Hænderne op af skødet! Læg dem på bordet, sådan! Georg viser hvordan. Søren efterligner Georg, retter sig op i stolen, spidser munden og ser meget fin ud, med hænderne pænt over kors på kanten af dugen. Søren kan godt lide at klovne. Som når han tager Agnetes runde sygekassebriller på. Så ler de alle, også Agnete. Min lille riddersmand, kalder hun ham så. Vores alle sammens redningsmand, siger Ellen.

 

Så ringer telefonen henne på sidebordet.

 

- Åååh ! siger Ellen, og derefter hurtigt henvendt til barnet: - Kan du ikke lige tage den?

Barnet skubber stolen tilbage, går hen til bordet og løfter røret:

 

- Det er farmor, som vil sige glædelig jul.

 

Til top Digi-talt web-log

 

©Agnete Knudtzon 2011