Rapport fra City

Rapport fra City

 

 

Sommer er det, når Jørgen fortæller om væksters vilkår og velvære, mens han skåner humlen og den vilde rose i min hæk. Sommer er det, når petanquebanen ligger ubenyttet hen, mens granvoksne fullinger indleder sæsonens vandringer mod havet.

 

Sensommer er det, når Tove på vejen tilbage jonglerer verbalt med de mange navne: op flyver felippa, ingridmarie og golden delicious, ned falder coxorange, belle de Boscoop og den "gravensten, som smager".

 

Sensommer er det, når Ingrids øjne bliver blanke i begejstring over naturen, og hun udveksler husmoderråd med Tove - bag min ryg.

 

Når Jens bestandig befinder sig forrest i feltet og det derfor er Mogens’ beretninger, som jeg bliver medlytter til. Under vores vandring fortæller han om flora og fauna i mark, skov og eng, og om en efterladt tank fra krigens tid, som stod lige derinde, mellem træerne, dengang han var dreng.

 

Når fuglene for længst er blevet tavse og køernes brølen tager over. Når høstmaskinerne sætter ind med deres smittende travlhed, så jeg bliver næsten manisk i min flid. Når stubmarkerne dvæler gyldent under den pastelblå himmel. Når jeg på min vandring ad Samsvejen møder unge par på brombærskud og samtidig tænker på Eriks beretning om malkepigerne fra Fulden, som strømpestrikkende gik denne vej, tre gange dagligt, for at malke på Moesgaard.

 

Når mange marker er pløjet sorte og plettes hvide af mågerne, som er søgt herind.Når græsser standser deres vækst.Når træer gulnes og begynder at miste deres blade. Når roser trodser kulden og der er knopper, som hentes ind, før frosten tager dem. Når der tyndes ud i genboens træ, som længe har lyst op med hundreder af gulgrønne æbler. Når Erik gavmildt deler ud af sin haves frugter og bær. Når de flestes hække står pynteligt klippet og en vimpel komme til syne derovre bag tagryggen. Når ALT står stille, og træerne kaster lange skygger hen over de nyslåede plæner: Så er det høst

.

Så er der ikke langt til den grafiske tid, hvor grenværket tegner sig brunviolet imod himlen; hvor menneskene trækker sig ind i hulerne, til deres sysler i stuerne og til skærmene, som lyser blåt ud i natten.

 

Fullingernes vandring mod havet er slut. Den viltre rose i min hæk er med frugt.

 

Høsttale Digi-talt Til top

 

©Agnete Knudtzon 2011