Syner

Syner

 

 

Uden for Skagens Museum står der en mand. I hånden har han et aflangt apparat, ca tyve cm langt og fem cm bredt. Apparatet er forsynet med en slags antenne. "Det er nok kustoden", tænker jeg, "han er nok ude for at trække frisk luft".

I Bruxelles, høj

t oppe i en bygning i Rue de la Reine, hænger en mand halvt ud af et vindue. Han tager sig til det ene øre, og jeg kan svagt se, at han bevæger læberne.

 

Fem år efter, at det første fandt sted og tre år efter det sidste, er jeg tilbage i Viby J. På fortovet foran pleje-hjemmet Borgvold, som siden blev revet ned, er en mand standset op. Han tager hånden op til sit venstre øre, mens han lægger hovedet lidt på skrå. Det er som om han med albuen støtter sig til et usynligt rækværk.

 

Der går nu lidt tid, måske et par år, så skifter scenen til København. Her ser jeg folk, som går forbi, mens de taler højt ud i luften. Og det er ikke originaler, men unge mænd i mørkt habit og slips, der flagrer bagud - mens de går.

 

©Agnete Knudtzon 2011

 

Til top Web-log Digi-talt