Vipstjert

VIPSTJERT

 

 

Scenen er pladsen foran Rosenborg Slot. På begge langsider, publikumstribuner. Til venstre, slottet. Til højre, oven over trækronerne, taget og tårnet på den Tysk Reformerte Kirke.

 

Mens publikum har indfundet sig, har gavmilde nordmænd fra gårsdagenes Tatoo påny demonstreret deres garderdance for marchmusik. Uniformerne er helt i sort, selv strudsefjerene er sorte. Kun buksebenene har hvide striber, synkrone markører af korpsets virtuose koreografi.

 

Men nu har også nordmændene forladt scenen. Eneste optrædende er en vipstjert. En lille grå vipstjert, samme grå farve som eksercerpladsens gummibelægning. Den piler frem og tilbage dernede i sin helt egen vipstjertetakt. Måske den finder godbidder fra lørdagens Tatoo. Måske har den - længe før os - fornemmet den fjerne gungren, som nærmer sig ad københavnske gader.

 

Alle venter vi spændt. Så høres i det fjerne og med sordin musikkopsets triller og trommer. Vores blikke søger mod porten ud til Gothersgade. Så dukker de op, først den marcherende musik, som passerer den hviddækkede loge, drejer til højre, og tager opstilling midt ude på pladsen.

 

Vipstjerten piler stadig rundt dernede til venstre, mens den første marchkolonne langsomt nærmer sig fra højre. Vi forsøger på én gang at følge fugl og kolonne, mens vi gradvis indfanges af musikkens inciterende rytme.

 

I blåt og hvidt og med bjørn på hovedet nærmer de første gardere sig taktfast vores del af tribunen. Vi skæver til venstre: vipstjerten er væk.

 

(Fra Livgardens 350 års jubilæum, juli 2008)

 

Til top Digi-talt Weblog

 

©Agnete Knudtzon 2011