Nice cumulus clouds

NICE CUMULUS CLOUDS

Vi havde et hus i Belgien. Det lå i Mons, i Valloniet, tæt på den franske grænse.Der boede vi til leje i tre år,først alle fire, siden kun tre. Til sidst var vi bare to voksne "alene ude".

 

I Mons boede der en englænder, som underviste i maleri. Da jeg meldte mig til hans timer og fortalte, hvorfra jeg kom, udbrød han begejstret:

 

- O, Denmark ! Nice cumulus clouds !

 

Aldrig før havde jeg hørt Danmark rost for sit vejrlig. Selv havde jeg altid ment, at alt godt kom fra Syden: Det varme klima, himlen, den middelhavsblå. Cikaderne.

 

Men nu var vi havnet i Belgien, helt nøjagtig et tusind og fem og tredive kilometer syd for vores østjyske landsby. Trods det lunere klima var der intet "middelhavsblåt" over landet. Ganske vist kunne vi allerede i februar sidde uden for på Grand Place i Bruxelles, men ofte måtte vi søge ly inden døre på grund af den kraftige træk. Grand Place er på alle sider omgivet af høje laugshuse og udgør i egentligste forstand et byrum, hvor taget er himlen og dørene, de tilstødende gyder. Det er herfra trækken stammer.

 

Bortset fra denne gennemtræk på de belgiske byers Grand Place’er var landet præget af ringe vind og blæst. Det betød til gengæld, at himlen meget ofte var belgisk grå. Grå som husene, grå som husenes metalskodder, grå som kirkerne, grå som kanalernes cementerede bredder. Himlen var i lange tider dækket af et uforanderligt bleggråt tæppe, som pludselig og uden varsel åbnede for en særlig belgisk form for regn. Så fin var regnen, at den knapt kunne anes med det blotte øje, hvis ikke det var for det fugtige asfaltspejl, som den efterlod. Et for en dansker helt ukendt fænomen, som i starten af opholdet betød en henten vasketøj ind fra tørresnoren, i tide og utide.

 

Tilbage til min lærer. Han var altså englænder med dette for englændere - og danskere - så karakteristiske blik op mod himlen: "Hvordan mon vejret bliver i dag?" En vane, han havde ført med sig tværs over Kanalen. Endvidere var han tidligere faldskærmsofficer og som sådan fortrolig med luftrummet over os. Og så var han maler og tegner. Bedst var han til at tegne. Han fortalte, hvordan man på kunstskolen i sin tid havde slået kreds omkring ham, for at beundre hans tegnetalent. Men han havde også malerens blik for lyset og farven, og landskabsmalerens vane med at vejre vejrliget. Endelig var han kommet i den alder, som englænderne kalder the bird watching age. Fra bird watching til sky watching er der ikke så langt. Fra betragtningen af de græssende gråspurve føres øjet naturligt opad mod musvågen, mod himlen. - Alt dette kan ligge gemt i min lærers begejstrede udbrud om den danske himmel.

 

Det var takket være ham, at vi under de mange køreture til og fra Belgien havde fået sans for himlene over os. Ikke så meget himlen over Ruhrdistriktets motor-vejsnet, men den nordiske himmel, der mødte os i takt med at trafikken gradvis tyndede ud. Selv uden kilometertæller, ur eller vejskiltning ville vi have vidst, at vi nærmede os landet med de najse cumulus clouds, som min lærer havde berømmet. Hvad enten det nu var som maler, han havde set de drivende lammeskyer nede fra landjorden, eller han som faldskærmsofficer havde set skyerne oppefra - i frit fald - efter for inden at have sikret sig, at vejret var velegnet og at de mellemhøje lagskyer med bølgeformet struktur ikke udgjorde nogen fare for hans forehavende.

 

” Keep on painting like you do” var hans afskedsreplik, inden jeg rejste tilbage til Danmark. Nu er der gået femten år. Jeg selv har skiftet lærredet ud med pc.en, men min lærer underviser stadig i maleri. Han er blevet gammel og bryder sig ikke om internettet. Men en dag, da hans datter er på besøg og sidder med sin computer, trækker han en stol hen ved siden af hende. Så siger han, mest for at være imødekommende over for sin datter:

 

- Please, find me some nice cumulus clouds. But really nice !

Så giver datteren sig til at google "nice cumulus clouds". Kort efter ramler hun ind i mit link. Så får hun Google Translate til at oversætte teksten, og hun læser teksten højt for sin far. Og faren forstår, at dette er et essay, som er skrevet til ham.

 

To byer

 

Lammeskyer Forside Galleri Digi-talt Til top

 

©Agnete Knudtzon 2011